40 55 12 26 Den Fri Bedemand Nordsjælland og Storkøbenhavn

Dyssegaards Kirken kistepyntKistepynt

Der er tradition for at udsmykke kisten i Danmark. Vi bruger som regel en stor båre dekoration, der fremstilles af en professionel blomsterbinder. Du kan også vælge at benytte andre genstande – som afdøde var særligt glad for – som kistepynt. Du kan for eksempel bruge medaljer, flag, hatte eller stokke.

Kistepynt fremstillet af blomster er det mest normale, og der er mange muligheder. De fleste får lavet en storslået kistepynt bestående af årstidens blomster og forskelligt pyntegrønt.

Både kistepynten og andre blomsterdekorationer pyntes tit med et silkebånd med tekst, som for eksempel “En sidste afsked – Familien”eller “Tak for alt – Børnene”

Som pårørende kan du bestille fra Den Fri Bedemands udvalg af blomsterdekorationer, eller gå til en af vore blomsterbinder samarbejdspartnere.

Hvor ender kistepynten?

Enten følger båre dekorationen med kisten til krematoriet, eller også lægges den på/ved gravstedet i forlængelse af begravelsen. Nogle pårørende vælger også at lægge blomsterne ved de ukendtes grav eller fællesgraven. Nogle pårørende ønsker at få lagt både kistepynt, kranse og bårebuketter ved det kommende urne gravsted.