Gravsten
Den Fri Bedemand hjælper gerne med bestilling af gravsten og mindesten eller tilføjelse af navn på en familiegravsten.
Mange vælger stadig enten en gravsten eller en mindeplade til gravstedet, så man kan se hvem den afdøde var. Det er som regel frit, hvilke materialer der benyttes, men visse kirkegårde har regler for hvilken sten typer der må benyttes. Bedemanden hjælper derfor også med at finde ud af hvad du må sætte op, og hvordan det skal se ud.
Vi har i Danmark tradition for at angive navn, fødselsdato og dødsdato. Indimellem ser man citat eller et digt. I udlandet vil du ofte møde billeder på gravsteder, så du kan se hvordan afdøde så ud. Som ægtefælle til afdøde, er det også muligt for dig at beslutte om der skal være plads til dit navn senere.
Gravsteder har oftest en fredningsperiode på 10-20 år. Efter fredningsperioden kan familien afhente mindestenen eller mindepladen. Hvis familien ikke ønsker at afhente mindestenen, så sørger kirkegårdens personale for at den bliver bortskaffet.
Den Fri Bedemand medbringer et katalog til samtalen, hvor du kan se mange forskellige eksempler på gravsten og mindeplader.